Peer Gynt / Пер Гюнт - Ибсен Генрик - Страница 12

og aldrig vil synet dit kverves, som før,

af trippende purker og bjeldekør —

Peer Gynt

Det er galmands snak!

Det

ældste hoftrold

Det er Dovregubbens tale;

han er den vise og du den gale!

Dovregubben

Tænk efter, hvor megen fortræd og plage

du kan fri dig for mellem år og dage.

Kom dog ihug, at synet er kilden

til grådens argende beske lud.

Peer Gynt

Sandt nok; og der står i huspostillen:

forarger dig øjet, så slå det ud.

Hør! Sig mig, når heles så synet igen

til menneskesyn?

Dovregubben

Ingensinde, min ven.

Peer Gynt

Nå, så! Ja, så siger jeg tak for mig.

Dovregubben

Hvad vil du udenfor?

Peer Gynt

Gå min vej.

Dovregubben

Nej, stop! Det er letvindt at slippe herind!

men udad går ikke Dovregubbens grind.

Peer Gynt

Du vil da ikke tvinge mig voldeligt?

Dovregubben

Hør nu, og vær fornuftig, prins Peer!

Du har gaver for troldskab.

Ikke sandt, han ter

sig allerede nu så temmelig troldeligt?

Og trold vil du være?

Peer Gynt

Ja-Gud vil jeg så.

For en brud og et velskøttet rige på købet

kan jeg finde mig i at noget går i løbet.

Men alting i verden er der måde på.

Halen har jeg taget, det er ganske sandt;

men jeg kan vel få løst, hvad det hoftrold bandt;

brogen har jeg kastet; den var gammel og lappet;

men jeg kan vel igen få den på mig knappet.

Og sagtens kan jeg også få losset båden

for denne dovriske levemåden.

Jeg skal gerne sværge på, en ko er en mø;

en ed kan en altid jo æde i sig; —

men det, at vide, at en aldrig kan fri sig,

at en ikke som et skikkeligt menneske

kan dø, at gå som et bergtrold

alle sine dage, —

dette her, at en aldrig kan træde tilbage,

som der står i bogen, det lægger du vind på;

men det er noget, som jeg aldrig går ind på.

Dovregubben

Nu bliver jeg, sandt for udyden, vred;

og da er jeg ikke til at gantes med.

Du dagblakke pilt! Ved du hvem jeg er?

Først så kommer du min

datter for nær —

Peer Gynt

Det er løgn i din hals!

Dovregubben

Du må hende ægte.

Peer Gynt

Tør du sige mig på, at —?

Dovregubben

Hvad? Kan du nægte,

hun var i din attrå og i din begær?

Peer Gynt

(blæser.)

Ikke andet? Hvem fanden hænger sig i sligt?

Dovregubben

Mennesket blir sig dog altid ligt.

Ånden bekender I alle med kæverne;

dog agtes kun det,

som kan fakkes med næverne.

Så du mener, at attråen intet gælder?

Vent; du skal snart få syn for sagn —

Peer Gynt

Du fisker mig ikke med løgnens agn!

Den grønklædte

Min Peer, du er faer før året hælder.

Peer Gynt

Luk op; jeg skal ud.

Dovregubben

I et bukkeskind

får du ungen efter dig.

Peer Gynt

(tørrer sveden af sig.)

Gid jeg var vågnet!

Dovregubben

Skal han skikkes til kongsgården?

Peer Gynt

Skik ham på sognet!

Dovregubben

Godt, prins Peer; den sagen blir din.

Men den ting er sikker, at gjort er gjort,

item at din afkom vil vokse;

sligt blandingskræ vokser

urimelig fort —

Peer Gynt

Gubbe, vær nu ikke strid som en okse;

Vær rimelig, jomfru! Tag mod forlig.

Du skal vide, jeg er hverken

prins eller rig; —

og enten du så vil måle eller veje mig,

kan du tro du vinder ikke stort ved a

t eje mig.

(den grønklædte får ondt og bæres ud af troldpiger.)

Dovregubben

(ser en stund på ham med høj foragt; derpå siger han):

Hiv ham i knas mod bergvæggen, børn!

Troldungerne

Å, faer, må vi først lege hubro og ørn!

Ulvelegen! Gråmus og gloøjet kat!

Dovregubben

Ja, men fort. Jeg er arrig og søvnig. Godnat!

(går.)

Peer Gynt

(jaget af troldungerne.)

Slip mig, djævelstøj!

(vil op gennem skorstenspiben.)

Troldungerne.

Tomtegubber! Nisser!

bid ham bag!

Peer Gynt

Au!

(vil ned gennem kælderlemmen.)

Troldungerne

Stæng alle ridser!

Hoftroldet

Hvor de morer sig, de små!

Peer Gynt

(kæmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans øre.)

Vil du slippe, dit skarn!

Hoftroldet

(slår ham over fingrene.)

Tag varsomt, slyngel, på et kongeligt barn!

Peer Gynt

Et rottehul —!

(løber derhen.)

Troldungerne

Nissebroer!

Det må du spærre!

Peer Gynt

Den gamle var fæl; men de unge er værre!

Troldungerne

Flæng ham!

Peer Gynt

Ak; den der var liden, som en mus!

(løber om.)

Troldungerne

(myldrer omkring ham.)

Stæng gærde! Stæng gærde!

Peer Gynt

(grædende.)

Ak; var jeg en lus!

(falder om.)

Troldungerne

Nu i synet på ham!

Peer Gynt

(begravet i trolddyngen.)

Hjælp, moer, jeg dør!

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

Troldungerne

Bjelder i fjeldet! Det er svartekjolens kør!

(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder.)

(Bælmørke. Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med en stor gren.)

Peer Gynt