Peer Gynt / Пер Гюнт - Ибсен Генрик - Страница 17

De siger, her findes etsteds

en jente, som stunder mod højden —

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

(hurtigt.)

Mads Moen, slår han sig tilfreds?

Åse

De siger, hun har ikke øre

for begge de gamles gråd.

Du skulde dog indom høre; —

du, Peer, vidste kanske råd —

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Men smeden, hvor er han havnet?

Åse

Å ti med den skidne smed.

Jeg vil heller sige dig navnet

på hende, jenten, du ved —

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Nej, nu vil vi sammen snakke, —

men bare om løst og fast,

og glemme det vrange og skakke,

og alt, som er sårt og hvast.

Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke?

Kan du strække dig? Sengen er stut.

Lad mig se; – ja, mener jeg ikke

det er sengen, jeg lå i som gut?

Kan du mindes, hvor tidt om kvelden

du sad for min sengestok

og bredte over mig fellen,

og sang både stev og lok?

Åse

Ja, minds du! Så legte vi slæde,

når faer din i langfart for.

Fellen var karmesprede

og gulvet en islagt fjord.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Ja, men det allerbedste, —

moer, kan du minds det med? —

det var dog de glupe heste. —

Åse

Ja, mener du ikke jeg ved —?

Det var Karis kat vi fik låne;

den sad på en kubbestol —

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Til slottet vestenfor måne

og slottet østenfor sol,

til Soria-Moria-slottet,

gik vejen både højt og lavt.

En kæp, som vi fandt i kottet,

du brugte til svøbeskaft.

Åse

Der fremme i dumpen jeg knejste —

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Jo, jo; du gav tømmen løs,

og vendte dig, jævnt som vi rejste,

og spurgte mig om jeg frøs.

Gud signe dig, gamle styggen, —

du var dog en kærlig sjæl —!

Hvad ynker du for?

Åse

For ryggen;

det volder den hårde fjæl.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Stræk dig; jeg skal dig støtte.

Se så; nu ligger du blødt.

Åse

(urolig.)

Nej, Peer, jeg vil flytte!

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Flytte?

Åse

Ja, flytte; så ønsker jeg stødt.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Du snakker! Bred over dig fellen.

Lad mig sidde på sengestok.

Se så; nu korter vi kvelden

både med stev og lok.

Åse

Hent heller postillen i kottet:

jeg er så urolig tilsinds.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

I Soria-Moria-slottet

er der gilde hos konge og prins.

Hvil dig på slædepuden;

jeg kører dig did over mo —

Åse

Men, snille Peer, er jeg buden?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Ja, det er vi begge to.

(kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden.)

Hyp! Vil du rappe dig, Svarten!

Moer, du fryser vel ej?

Jo-jo; det kendes på farten,

når Grane lægger ivej!

Åse

Kære Peer, hvad er det som ringer —?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

De blanke dumbjelder, moer!

Åse

Hu, nej da, hvor hult det klinger!

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Nu kører vi over en fjord.

Åse

Jeg er ræd! Hvad er det, som bruser

og sukker så underligt vildt?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Det er granene, moer, som suser

på moen. Sid bare stilt.

Åse

Det gnistrer og blinker langt borte.

Hvor kommer den lysningen fra?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Fra slottets ruder og porte.

Kan du høre, de danser?

Åse

Ja.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Udenfor står Sankt Peder

og byder dig stige ind.

Åse

Hilser han?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Ja, med hæder,

og skænker den sødeste vin.

Åse

Vin! Har han også kager?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Ja da! Et smækfuldt fad.

Og salig provstinden lager

dig kaffe og eftermad.

Åse

Å, kors; kommer vi to sammen?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Så tidt og så jævnt du vil.

Åse

Å nej da, Peer, for en gammen

du kører mig, stakkar, til!

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

(smækker med pisken.)

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-145', c: 4, b: 145})

Hyp; vil du rappe dig, Svarten!

Åse

Kære Peer, du kører vel ret?

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

(smækker igen.)

Her er brede vejen.

Åse

Den farten,

den gør mig så låk og træt.

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Der ser jeg slottet sig højne;

om lidt så er kjørslen slut.

Åse

Jeg vil ligge og lukke øjne

og lide på dig, min gut!

Peer Gynt

(window.adrunTag = window.adrunTag || []).push({v: 1, el: 'adrun-4-144', c: 4, b: 144})

Rap dig, Grane, min traver!

I slottet er stimlen stor;

mod porten de myldrer og kaver.

Nu kommer Peer Gynt med sin moer!

Hvad siger du, herr Sankt Peder?

Får ikke moer slippe ind?

Jeg mener, du længe leder,

før du finder så ærligt et skind.

Om mig vil jeg ikke snakke;

jeg kan vende ved slottets port.

Vil I skænke mig, taer jeg tiltakke;

hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.

Jeg har digtet så mangen skrøne,

som fanden på prækestol,

og skældt min moer for en høne,

fordi hun kagled og gol.

Men hende skal I agte og hædre

og gøre det rigtig tillags;

her kommer ikke nogen bedre

fra bygderne nutildags. —

Ho-ho; der har vi Gud Fader!

Sankt Peder, nu får du dit!

(med dyb stemme.)

«Hold op med de køgemester-lader;

moer Åse skal slippe frit!»

(ler højt og vender sig om til moderen.)

Ja, var det ikke det, jeg vidste?

Nu blev der en anden dans!

(angst.)

Hvorfor ser du, som øjet skulde briste?

Moer! Er du fra samling og sans —?

(går op til hovedgerdet.)

Du skal ikke ligge og glane —!

Snak, moer; det er mig, din gut!

(føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster hansnoren bort på stolen og siger dæmpet:)

Ja så! – Du kan hvile dig, Grane;

for ret nu er rejsen slut.

(lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)

Hav tak for alle dine dage,

for bank og for barne-bys! —

Men nu får du takke tilbage —